Pædagogisk grundlag og læreplan.
I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi med disse tre værdisætninger i dagtilbuddet:
Du kan læse mere om, hvordan vi i Stenbuen arbejder med elementerne i den nye styrkede læreplan, herunder.
For at leve op til vores pædagogik er det vigtigt med et personligt engagement hos personalet. Børnene skal opleve autentisk personale, der er nysgerrig og oprigtigt interesseret i det enkelte barn.
Vi møder børnene, der hvor de er, og vi stiller passende krav til deres udvikling. Vores omgangstone er altid, rolig og anerkendende. Personalet er bevidste rollemodeller for børnene.
Vi sætter ord på børnenes initiativer, for at hjælpe barnets oplevelse af sig selv, på vej. Vi sætter ord på de følelser, som vi ser hos børnene for at hjælpe dem med at identificere de mange følelser, som vi alle har, og for at barnet kan overføre disse til andre situationer. Vi har øje for barnets intentioner i mødet med os og andre børn, og sætter ord på dette. Handling og væremåde i praksis er det vigtigste, når vi er sammen med børn.
Vi er tydelige på at stoppe adfærd, der ikke er hensigtsmæssig. Når vi nogle gange er nødt til at fastholde et barn, vil det altid være fordi barnet er til fare for sig selv eller andre.
Vi lægger vægt på, at både børnene og personale lærer at tage hensyn til hinanden og respektere hinanden. Vi giver børnene mulighed for medbestemmelse og medansvar. De voksne må derfor være bevidste om, at de indimellem skal træde til og bestemme, når børnene ikke selv kan overskue det.
På mange måder er dagtilbud et sted med en del forskellige øvebaner for, hvordan man begår sig i det sociale fællesskab. Ikke alle børn er nået lige langt på disse øvebaner, så barnet vil opleve mange forskelligheder og mangfoldigheder blandt børn og voksne. Samt at der både er medgang og modgang i livet. Alt dette bidrager til det enkelte barns dannelse.
I leg og venskaber lærer børnene noget, som kun børn kan give hinanden. Legen er en central del af barnets hverdag i Stenbuen. Måske tænker vi voksne: ”Har du bare leget i dag...” Men legen indeholder så mange facetter, som bidrager til barnet i udvikling.
Små og store børn har glæde af hinanden. Derfor er der leg på tværs af børnegrupperne og børnenes alder. På den måde udvikler børnene sig socialt, følelsesmæssigt og sprogligt. De får erfaringer med sociale relationer, de udvikler sociale kompetencer og øver sig i at løse konflikter. Gennem leg med venner lærer børnene at forhandle, dette giver selvværd.
I Stenbuen er personalet rammesættende for lege og deltager i lege med forskelligt pædagogiske formål. Det kan eksempelvis være at højne et barns status i legerelationerne, at styrke sproget hos børnene, eller at hjælpe børnene med at holde aftalerne i legen og meget mere. Vi arbejder efter principper for ”børnestyret leg”.
Børnene kan meget selv, og vi hjælper dem til, at de bliver mere og mere selvhjulpne.
Børnene hjælper hinanden, formulerer deres behov klart og løser konflikter selv. Vi er opmærksomme, og hjælper dem, når de har brug for det.
Stine 3 år sidder i garderoben og råber til Mia på 3 år, at hun skal tage hendes flyverdragt af for hende. Den voksne siger: "Det kan du sagtens selv, Stine". Stine siger: "Nu har jeg hjulpet Mia med hendes tøj, så skal Mia også hjælpe mig". "Nåh ja," siger Mia og hjælper Stine.
Bo og Kurt på 5 år leger sammen, de bliver uvenner og Kurt vil ikke lege mere. "Vil du aldrig lege med mig mere", spørger Bo. "Jo, bare ikke lige nu", siger Kurt. "Tak", siger Bo.
Vi lægger vægt på, at både børnene og de voksne lærer at tage hensyn til hinanden og respekterer hinanden. Vi giver børnene mulighed for medbestemmelse og medansvar.
De voksne må derfor være bevidste om, at de indimellem skal træde til og bestemme, når børnene ikke selv kan overskue det.
To 2 årige vil have samme cykel. De skriger og slås. Tæt ved står en anden cykel. Den voksne spørger, om Lea vil tage den anden cykel." Nej", siger hun. Så bliver Trine spurgt, om hun vil tage den anden. Ja, det vil hun. Fint så har i hver en cykel siger den voksne." Ja", siger begge piger.
Vores hus er bygget i 1986, og indeholder 4 stuer. Vi har indrettet vores stuer, så de passer til børnenes behov og udvikling. Børnene skal have adgang til legetøj, der passer til deres alder og udvikling. Vi har forskelligt legetøj på stuerne, som børnene går til efter behov, når vores døre er åbne. Børnehaven er indrettet med forskellige funktioner, hvor nogle er bemandede af personale, og andre er til at børnene kan lege selv og uforstyrret. Formålet med funktionerne er at gøre det tydeligt for børnene, hvad man kan i rummet.
Vi bruger vores vægge med dekorationer. De er med til at understøtte pædagogisk aktivitet og til at dokumentere vores arbejde med børnene i hverdagen.
Vi har et baderum på Smølfernes badeværelse, som bruges til at vand-aktivitet med børnene. Vi har badetøj eller badebleer, som børnene har på, når vi bruger vores baderum.
Vi har en dejlig stor og forholdsvis nyrenoveret legeplads med flere kroge og buske med naturlige huler og gange, hvor børnene kan lege ugenert. Vores legeplads indbyder til at bruge kroppen på forskellig vis, både ved at klatre og cykle.
Vi har bålsted bagerst på legepladsen, hvor vi i perioder laver mad med mere. Her har vi også plantekasser, hvor vi i foråret sår forskellige grøntsager sammen med børnene. Vi høster og smager, når planterne har vokset sig store.
Vi arbejder tematiseret i hele Stenbuen i LAHOPL forløb (Lange - Autentiske - Hands-On - Pædagogiske - Læringsforløb). Det betyder, at vi har et fast tema over en længere periode, hvor vi går i dybden med et emne sammen med børnene.
Særligt hos Dragerne øver vi at arbejde mere projektorienteret efter FIRE-modellen (Forståelse - Idéudvikling - Realisering - Evaluering) og det 21. århundredes kompetencer, som også skolerne i Høje-Taastrup Kommune gør.
Styrket pædagogisk læreplan – Klynge F
Et barn på fem år sidder ved bordet sammen med en gruppe børn og spiser frokost. Barnet kommer ofte til at afbryde de andre børn og hører ikke efter, hvad de andre børn siger. Barnet fjoller, hopper rundt på stolen og forstyrrer en del. Når den voksne beder hende om at lade være, fortsætter barnet uændret.
Efter en snak med forældrene om denne og lignende episoder, fortæller forældrene, at de er frustrerede over, at deres barn er helt umulig, ikke hører efter, hvad de siger derhjemme, og at de nok kommer til at skælde barnet meget ud i øjeblikket.
Den voksne tager efterfølgende en snak med barnet og fortæller, at hun godt kan forstå, at det nogle gange kan være svært at vente på tur og høre efter, hvad andre siger, men at det jo bare er noget barnet kan øve sig i. Den voksne guider fortsat barnet i de svære situationer. Det virker som om, at barnet forsøger at lytte efter, og efter et stykke tid da barnet er havnet i en lidt uheldig situation, siger barnet til den voksne: ”Men jeg prøver og jeg øver mig”
Fokus er flyttet fra barnet som ”helt umulig” til noget, som barnet kan gøre noget ved og øve sig i for til sidst at mestre.
I løbet af en dag oplever vi, at et barn i vuggestuen have flere konflikter med de andre børn. Barnet får henvendt sig på en uhensigtsmæssig måde og opnår derved en negativ kontakt.
Fokus ligger på at få vendt denne adfærd til gavn for barnet. Vi går derfor på opdagelse for at finde flere af barnets ressourcer og initiativer frem. Dem sætter vi fokus på.
"Se, hvor er I gode til sammen at bygge tårn af klodserne. I skiftes til at sætte en klods på en ad gangen. Først er det X's tur - og så det Y's tur. I griner - det ser ud som om, at I har det sjovt."
Ved at guide og få øje på initiativerne, sætter vi ord på dem. Derved opnår vi, at barnet ikke kun får øje på sig selv og egen kunnen, men også på det andet barn.
Barnet hjælpes til at "læse" både egne og det andet barns følelser, hvilket barnet kan overføre til andre situationer.
Hvordan svømmer en ko:
Til en samling taler vi om bondegårdsdyr, og dagens dyr er en ko. Vi snakker om, hvad en ko gør, laver og hvad vi bruger den til. Børnene fortæller blandt andet, at en ko bor på bondegården, at mælken kommer fra en ko, og at de bliver slagtet, så vi kan spise kødet. Et barn siger: ”Og så kan en ko svømme. Den bruger sin hale som propel”. Den voksne spørger, om barnet har set det? Barnet svarer: ”Nej, men det er sådan, når Bertha svømmer i historien - og Prop er livredder - og hvis det sker i Prop og Bertha, må det jo være sandt".
Bøger og samtaler:
Barn på halvandet år kommer hen til mig med en bog og siger ”Bog”. ”Ja” siger jeg, ”Du har en bog, skal vi læse i den?”
Barnet sætter sig på mit skød og begynder at bladre i bogen. Hver gang barnet har bladret, peger hun og jeg fortæller hvad jeg ser. For eksempel: ”Peter Pedal kravler op”.
Barnet vender hele tiden tilbage til en bestemt side, og barnet siger ”jahh”, og hver gang snakker vi om en lukket og en åben kasse.
Barn på 16 måneder siger noget til mig, jeg svarer. Sådan bliver vi ved i cirka tre minutter. Jeg ved ikke, hvad samtalen handler om, men er sikker på, at barnet finder det meningsfyldt, så jeg besvarer seriøst så længe barnet har lyst.
Når alle er færdige med at spise frokost, lægger alle børn sig på en madras. De voksne (oftest 2) sætter sig ved de børn, der har brug for en beroligende hånd. Der lyttes til afslappende musik og de børn som er lidt urolige, får en let massage el. bare en hånd på ryggen/maven. Efter ca. 15 minutters afslapning afsluttes med lidt udstrækning. Det er en fast del af hverdagen og vi kan se, at de børn som i starten var meget urolige, med tiden, er begyndt at slappe mere og mere af. Alle børnene kender også rutinen med madpakker, læse bog og så afslapning.
Udover at alle børn får muligheden for ro i kroppen og fred i ørerne, kan vi også se, at mange af legene efterfølgende starter roligt op.
Syv børn i alderen 2-3 år samt to voksne starter med ”Goddag sangen”. Vi arbejder med det sociale, vi ser på hinanden og vi arbejder med højt og lavt tempo. Så leges ”hjulene på bussen” - vi bruger hele kroppen, og børn og voksne optræder også som dyr, der skal med bussen - alt med bevægelse. Der er her vægt på den fysiske del, og at børnene selv er med til at vælge, hvilken bevægelse vi skal udføre.
Så er der ”Anderim” på programmet, som har vægt på rytmen i sproget sammen med bevægelse. Leg med stort tæppe, hvor hvert barn får blandt andet en gyngetur og en snurretur på tæppet. Børn og voksne hjælpes ad. I denne leg er der vægt på det psykiske og på vestibulærsansen.
Så løber vi rundt til musik, her er der vægt på glæden ved at bevæge sig, løbe, højt tempo OG at passe på hinanden samtidigt. Rytmikforløbet afsluttes med stille musik, og børnene ligger på madrassen - de voksne har bløde pensler og fjer, som børnenes arme og ben stryges med. Der er stille afslutning, for at børnene kan komme ned i tempo. Vi lægger vægt på at se/høre børnenes ideer, der kommer undervejs - vi voksne har lagt en ramme, men den er børnene med til at udvikle undervejs.
Vi eksperimenterer:
På vej mod skoven med seks 3,5-årige børn får vi øje på en rist. Når vi ser gennem risten, kan vi se vand i bunden af brønden. Først smider vi pinde og blade ned. Det afløses af en undren over, hvor langt, der er ned til bunden? En af drengene finder en lang pind. Men nej, den er ikke helt lang nok. Afsted for at finde længere pinde, og i fællesskab finder børnene en, der kan nå helt ned. Hvor meget vand er der dernede? Hov, vi kan se, at pinden er blevet våd. Vi måler - en udbryder: ”åhrr, 10 cm”. En anden siger: ”Lige så dyb som universet”. Et barn siger: ”Nej, det tror jeg altså ikke”. Hvordan kan vi finde ud af, om den er lige så dyb som universet? Pinden tages op af brønden og stikkes op i luften. Nej, den kan ikke engang nå himlen - og universet er endnu længere væk. Så nej, pinden kunne ikke nå universet. Men til gengæld prøvede alle at måle vand i en brønd med nogle lange pinde.
Forløb med Skovpatruljen:
Vi har over en længere periode været i skoven med 6 store vuggestuebørn. Vores intention er at følge børnenes ideer og interesser i skoven og se, hvad de er optaget af. Næsten hver gang ser vi bænkebidere, frøer og samler svampe. Det store spørgsmål for børnene er: ”Bor der løver i vores skov”? Vi har ledt og undersøgt, men uden held. Vi lister og er musestille, måske vi så kan se en ræv.
En diset morgen, hvor vi er på vej til skoven igen, ser vi 4 rådyr springe over marken og løbe ind i skoven. Vi kan ikke finde dem i skoven, MEN vi ser friske rådyr-spor og finder rådyr-lort. Vi taler om, hvad rådyr spiser.
En anden gang er der et barn, som får øje på en metaldåse. Den må ikke ligge i naturen. Vi taler om, at det er farligt for dyrene, og tager dåsen med hjem til vuggestuen og lægger den til metal genbrug. Denne lille episode giver god mulighed for at tale om, hvordan man skal opføre sig i naturen og ikke må smide affald der.
Vi leger et eventyr:
En medarbejder arbejder med *Flonellograf med en mindre gruppe børn og fremfører historien om ”De tre små grise”.
Bagefter fortæller børnene historien til hinanden ved hjælp af billederne på Flonellografen.
Da børnene fortæller, tager de samtidigt udklædningstøj på i rummet, og er derved roller fra historien, såsom Mor, Grisen og Ulven.
*Flonellograf: Flonelsbeklædt plade til anbringelse af bogstaver og figurer, som hurtigt kan udskiftes.
Et barn på rejse:
Vi sidder ved vores verdenskort med en gruppe børn på 2-3 år. Vi kigger på de forskellige lande. Vi taler om en dreng på stuen, der er i New Zealand og vi taler om, at der er varmt, og at han måske bader, og måske skinner solen.
Et barn spørger, hvornår han kommer hjem igen? Jeg spørger, om han savner ham? Han svarer ”ja”.
Vi taler om, at det tager noget tid, før han kommer. Vi kigger på en kalender og tæller dagene.
