Skip til hoved indholdet

Forældresamarbejde

Samarbejde, bestyrelse og kontaktforældre.

Åben kommunikation og dialog er nøgleordene for vores møde med dig som forælder i vores dagtilbud. Vi opfordrer derfor til, at du kommer til os, hvis der er det mindste, som du tænker, at vi bør tale sammen om. Vi kan kun handle på det, vi er vidende om.

Læs mere i punkterne herunder om, hvordan vi inddrager forældrene i Stenbuen og i Klynge F.

Sådan samarbejder vi med forældrene

Høje-Taastrup Kommune har valgt at dele sine daginstitutioner op i klynger, som hver består af cirka tre institutioner.

Vi er en del af Klynge F, der udover Stenbuen også består af Børnehuset Brøndvej - Ønskebrønden og Stenmøllen.

Forældrebestyrelsen sammensættes med repræsentanter fra hele klyngen. Den består af syv forældrerepræsentanter og to suppleanter valgt blandt forældrene.

Valget afholdes i andet kvartal, og man vælges for to år. Man kan vælge at stille op til forældrebestyrelsen, hvis man har tid og lyst.

Kontaktforældrene har som sådan ingen beslutningskompetence. Minimumskompetencerne for kontaktforældregruppen vedrører pædagogiske aktiviteter og børnerelaterede spørgsmål, som alene har reference til børnerelaterede aktiviteter i den enkelte afdeling. Det kan eksempelvis være:

  • Medhjælp/medarrangør ved forældrearrangementer som sommerfest, julefest og lignende.
  • Medhjælp/medarrangør ved temaaftener og etablering af legegrupper.

I Stenbuen har vi en lang tradition for et meget engageret forældreråd, der blandt andet har arrangeret sommerfest, kaffe-dage, morgenmad og meget mere. Forældrerådet, har en foreningskonto, som forældre i Stenbuen frivilligt kan bidrage til. Denne konto er med til at sponsorere lidt ekstra ting, til børnenes hverdag, som for eksempel nye turtasker, bondegårds tur og lignende.

Det siger forældrene om Stenbuen

Vi har spurgt forældrerådet om, hvad vi er gode til i Stenbuen. Der er kommet følgende udsagn:

  • ”I er gode til at se børnene for dem de er, for det mennesker de er og for de behov, de har og tilpasse det pædagogiske arbejde.”
  • ”Se hvordan vi hjælper det enkelte barn frem i verden.”
  • ”I gør gerne noget ekstra - der kommer ikke udtalelser som: ”vi er for få, så det kan vi ikke”, men I søger at løse det.
  • ”I er fagligt velfunderet på, hvorfor I gør som I gør.”
  • ”Der er et godt samarbejde på tværs af stuer. Alle kender alle børn og samarbejder godt.”
  • ”Jeg har altid afleveret glade børn.”
  • ”Der bliver taget tid i afleveringssituationen, til mit barn.”
  • ”Mit barn vil ikke hjem, når jeg henter.”

Vi har desuden haft en "citatvæg", hvor forældre kan skrive det bedste, de har at sige om Stenbuen. Her er kommet følgende:

  • "Professionelle, engagerede og varme voksne."
  • "Stabilitet."
  • "Autentiske voksne."
  • "Høj faglighed."
  • "At der altid er en, der har tid til mit barn om morgenen - til at vinke, kramme eller hvad, der ellers er brug for..."
  • "Imødekommende, de bedste til at passe vores pige, når vi er på arbejde. Vores pige stortrives her og er glad. Super søde pædagoger. Yderst observante pædagoger - gode til at fortælle om dagen, der er gået..."
  • "Gør altid deres bedste, trods en travl hverdag..."
  • "Det er det bedste sted for en barnesjæl...." (Skrevet af et tidligere barn, der har gået i Stenbuen for ca. 25 år siden).
  • "Der arbejdes ud fra det enkelte barns behov. Det enkelte barn ses og høres, hvilket er flot ud fra den arbejdsmængde, personalet stilles overfor i det daglige. Pædagogik med hjertet på rette sted..."

Der er plads til flere udsagn, så har du et, kan du skrive til CharlotteBo@htk.dk

Vi arbejder professionelt med jeres barns udvikling på det personlige, det sociale og det motoriske plan. Vi er altid professionelle omkring den opgave, vi har med jeres barn.

Vi har tavshedspligt omkring vores arbejde med børnene, og vi overleverer ikke viden, som I giver os, til andre forældre. Vi har desuden tilsynspligt i forhold til barnets trivsel.

Giv os gerne information om, hvad der sker i barnets liv, så vi bedre kan indgå i dialog med barnet om det, som opleves svært.

Information - såsom dødsfald i nær familie, vi er startet dagen dårligt derhjemme, der har været mange vågne perioder om natten og så videre - er nyttig hjælp til os, når vi skal hjælpe barnet i hverdagen.

Vi afholder forskellige dialog møder med jer gennem tiden i Stenbuen. Disse møder vil ofte være på baggrund af en vurdering, vi har foretaget ved brug af dialogværktøj, ”Hjernen og hjertet” gennem Rambøll Results, it-løsning.

Her vil I blive inviteret til at udfylde jeres del før vi mødes. I vil skulle svare på spørgsmål vedrørende jeres barn. Spørgsmålene er udarbejdet af fagprofessionelle, og de er ens for alle forældre.

Vi laver dialog profiler, når barnet er cirka 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år.
Som forældre vil I desuden blive inddraget i arbejdet med jeres barns sproglige udvikling, og hvordan I bedst kan understøtte dette derhjemme, så vi ved fælles indsats giver barnet de bedste betingelser for stadig udvikling.

Vi arbejder med ”Sprogtrappen” frem til børnene er 3 år. Derudover sprogvurderer vi børnene omkring 5 årsalderen. Denne sprogvurdering overleveres til skolen, og den ligger til grund for den første sprogvurdering, der foretages i skolen.

I vil skulle underskrive samtykkeerklæring på, at jeres barns data bliver overleveret til skolen og eventuelt til andre dagtilbud, hvis I flytter inden skolestart.

Vi holder et forældremøde årligt, hvor vi starter med et fælles oplæg for alle. Derefter går man ud i grupperne og taler om det, der lige er nærværende for den aktuelle børnegruppe.

Det fælles oplæg omhandler gerne forskellige emner - det kan blandt andet være:

  • Valg til forældrebestyrelse/forældreråd.
  • Valg til børnehavemad (I lige år).
  • Nye tiltag i Stenbuen
  • Samarbejdet med skolerne i Nærheden.

Daginstitution Stenbuen
Brandvænget 9
2640 Hedehusene

Telefon 43 35 36 90

Pædagogisk leder:
Charlotte Borgstrøm
E-mail: CharlotteBo@htk.dk

Klyngeleder: Carina P. Rutell
E-mail: CarinaRu@htk.dk

Mandag - torsdag:
Klokken 06.30 - 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 - 16.30

Lukkedage