Skip til hoved indholdet
    Hjem Om os

Om os

Stenbuen - et eventyrligt sted, hvor Alferne synger, Smølferne danser, Skovtroldene bygger og Dragerne kreativt spiller teater.

Daginstitutionen Stenbuen er en integreret daginstitution i Høje-Taastrup Kommune. Den er for børn i alderen 0 til 6 år, og den er beliggende i Hedehusene.

Vi har i gennemsnit 55-60 børn, som er fordelt således:

  • Alferne for de 0-2 årige
  • Smølferne for de 2-3 årige
  • Skovtroldene for de 3-5 årige
  • Dragerne for de største børn på vej i skole.

Vi har 4 grupperum samt et fællesrum, som ligger midt i huset. Fællesrummet bruges til rytmik forløb, samt til når huset samles om vores fælles traditioner - eksempelvis til fastelavn, jul og så videre.

Mere om Stenbuen

Høje-Taastrup Kommune har valgt at inddele daginstitutionerne i klynger. Stenbuen hører til klynge F sammen med daginstitutionerne Brøndvej - Ønskebrønden - og Stenmøllen.

Klyngeleder: Carina Pagsberg Rutell
E-mail: CarinaRu@htk.dk

Daginstitution Stenbuen

Brandvænget 9
2640Hedehusene

Telefon: 43 35 36 90

Pædagogisk leder: Charlotte Borgstrøm
E-mail:CharlotteBo@htk.dk

Åbningstider

Mandag - torsdag: Klokken 06.30 - 17.00
Fredag: Klokken 06.30 - 16.30

I Stenbuen arbejder vi med aldersopdelte børnegrupper. Dette gør vi, fordi vi tænker, at vi på den måde bedst kan arbejde med nærmeste udviklings zone inden for den samme aldersgruppe. Vi er dog meget bevidste om, at ikke alle børn er ens, og at der indenfor samme aldersgruppe, kan være et stort spænd mellem børnenes nærmeste udviklings zone. Dette har vi altid øje for i vores hverdag og pædagogiske aktiviteter.

Vores børnegrupper er således

  • Alferne er hvor de 0-2 årige boltre sig på gulvet.
    Her er der hovedsageligt fokus på opstart i institution, tilvænning til større grupper, samt en spæd forståelse for mig og dig.
  • Smølferne er der hvor de 2-3 årige børn, har fuld fart på.
    Når børnene er omkring 2 år, søger de ofte ud i huset, mod de større børn, og det er derfor meget naturligt, at de flytter til vores Smølfe-gruppe.

Hos Alfer og Smølfer er der hovedsagelig fokus på den sproglige udvikling i alle hverdagens aktiviteter, samt at øve sig i at blive selvhjulpent, i alle henseender.

  • Skovtroldene er der, hvor de 3-5 årige børn lige er startet i børnehave.
    Her er der også fokus på sproglig udvikling, højere grad af selvhjulpenhed, og det sociale samspil i børnefællesskabet.
  • Sidst, men ikke mindst har vi Dragerne, som er for vores største børn i Stenbuen.
    Det er for den årgang, der skal i skole næste år. Hvis vi har en lille gruppe "skolestartere", vil vi fylde stuen op med de største fra næste årgang. Derved vil nogle børn opleve at være hos Dragerne i 2 år. Det plejer at være en god oplevelse, hvor de pågældende børn er med til at tage imod den næste gruppe og vise dem, hvordan det er at være hos Dragerne.

Hvert år til april, når de største børn går i skole, kigger vi på vores børnegrupper i børnehaven, og tilpasser stuerne i hele huset, efter hvor de enkelte børn er. Det betyder, at nogle børn flytter til nye stuer. Dette sker altid efter hensyntagen til barnets udvikling og sociale relationer. Vi oplever, at børnene trives godt med disse rokeringer, og at de er trygge ved og kender alle voksne. Det er ofte jer forældre, der har sværest ved skiftet. Opsøg os endelig, hvis I har de mindste tvivl om jeres barns udvikling. I får besked når jeres barn skal skifte stue.

Børnene flyttes dog ikke altid automatisk, særligt ikke hvis vi er helt fyldt op i alle grupper. Derfor kan barnet blandt andet godt blive i vuggestuen efter de er fyldt 3 år. Vi vil altid prioritere, at der er et godt børneliv i vores grupper, hvilket bliver sværere, når grupperne er overfyldte.

Vi forsøger altid, at flere børn flytter sammen til ny stue, såfremt det kan lade sig gøre.

I børnehaven arbejder vi funktionsopdelt. Det vil sige, at vores rum er indrettet med forskellige funktioner. Børnene bevæger sig rundt mellem rummene afhængig af, hvad og hvem de vil lege med.

Vores største rum i børnehaven er indrettet som henholdsvis en bygge-/konstruktionsplads, (Skovtroldene) et kreativt rum, (Dragerne) og et motorik rum (Fællesrum). Derudover har vi mindre rum, der er indrettet, som henholdsvis et lille Skovhus, et Teater-rum, en Hule og en Historiehytte.

Når funktionerne er åbne, er børnene i børnehaven blandede på tværs af alder. Personalet bevæger sig ligeledes rundt og varetager de forskellige funktioner. Vi oplever, at det giver barnet større mulighed for at møde flere venner og mærke efter, hvad de gerne vil lave sammen med vennerne.

Vi ligger tæt på de skønne naturområder i Hedeland, hvilket vi benytter os af. Vores ture går oftest til Hedeland, hvor vi bevæger os og udforsker naturen.

Vi har nogle faste steder, som vi genbesøger, blandt andet et vandhul, som vi kalder troldens badekar. Alt efter årstiden kan vi se, om der er vand i eller om der ikke er. Det kan jo være, at Trolden har pjasket så meget, at vandet er løbet over og væk  :-)

Når vi arbejder i *LAHOPL projekter, henter vi materialer på det lokale bibliotek. Her deltager vi desuden i eventuelle arrangementer, som er målrettet dagtilbuddet.

Gennem Høje-Taastrup Kommune har vi et samarbejde med lokale idrætsforeninger, hvor vi hvert forår har et seks ugers forløb i Springcenteret.

I forbindelse med overgang til skole samarbejder vi med skolerne i Nærheden. Vi har et godt og produktivt samarbejde med skolerne.

*LAHOPL betyder:
 Lange - Autentiske - Hands On - Projektbaseret - Læringsforløb.

Daginstitution Stenbuen
Brandvænget 9
2640 Hedehusene

Telefon 43 35 36 90

Pædagogisk leder:
Charlotte Borgstrøm
E-mail: CharlotteBo@htk.dk

Klyngeleder: Carina P. Rutell
E-mail: CarinaRu@htk.dk

Mandag - torsdag:
Klokken 06.30 - 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 - 16.30

Lukkedage